1. Om vilkårene
EjendomScore er tjenestens produktnavn. Vilkårene gælder for din brug af tjenesten og for køb af analyser. Den juridiske aftalepart og kontaktoplysningerne står samlet nederst i afsnit 12.
2. Tjenesten
EjendomsScore leverer beslutningsstøtte til vurdering af investeringsejendomme. Et gratis preview kan oprettes uden køb. En betalt analyse omfatter den produktbeskrivelse, der vises før betalingen, herunder manuel kontrol før den fulde rapport frigives.
Rapporten er ikke en ejendomsvurdering, lånegodkendelse, juridisk, skattemæssig, byggeteknisk eller investeringsmæssig rådgivning. Den erstatter ikke købers egen due diligence eller rådgivning fra relevante fagpersoner.
3. Priser og betaling
- Én fuld analyse: 349 kr. inkl. moms.
- Investorpakke med fem analyser: 1.395 kr. inkl. moms og 12 måneders gyldighed.
- Der er tale om engangskøb uden automatisk fornyelse, medmindre andet udtrykkeligt aftales.
Den gældende pris og produktbeskrivelse vises altid før betaling. Betaling gennemføres hos Stripe. Kvittering og faktura sendes til kontoens e-mailadresse.
4. Levering og manuel kontrol
Efter betaling eller brug af en analyse sendes sagen til manuel kontrol. Rapporten leveres på kontoen og varsles pr. e-mail, når den er frigivet. Der loves ikke en bestemt behandlingstid, før den er udtrykkeligt oplyst ved købet. Hvis nødvendige oplysninger mangler, kan vi bede dig supplere sagen.
5. Din kontrol og dit ansvar
- Du skal have ret til at uploade dokumenterne og behandle oplysningerne i dem.
- Du skal kontrollere aflæste oplysninger, rettelser og antagelser før brug.
- Du må ikke uploade skadeligt indhold eller unødvendige følsomme personoplysninger.
- Markedsleje, finansiering og øvrige scenarier er estimater eller brugeroplysninger, ikke garantier.
6. Fortrydelsesret for forbrugere
Forbrugere har som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret ved køb på nettet. Fristen løber fra aftalens indgåelse. Du kan bruge den fremtrædende onlinefunktion Fortryd aftaleeller sende en entydig besked til office@ejendomsscore.dk. Onlinefunktionen beder kun om dit navn, den relevante ordre og bekræftelse af den konto-e-mail, som kvitteringen skal sendes til.
Ønsker du, at arbejdet påbegyndes inden fristens udløb, skal du udtrykkeligt anmode om det. Ved fortrydelse efter arbejdets start kan der efter reglerne opkræves et rimeligt beløb for den del, der allerede er leveret. Fortrydelsesretten bortfalder først ved fuld levering, hvis du på forhånd udtrykkeligt har samtykket til opstarten og anerkendt bortfaldet. Din ordrebekræftelse skal dokumentere dit valg.
Standardfortrydelsesformularen følger med faktura- og aftalebekræftelsen. Når du bruger onlinefunktionen, indsender du erklæringen med knappen “Bekræft fortrydelse”. Du modtager uden unødig forsinkelse en kvittering på et varigt medium med erklæringens indhold samt dato og tidspunkt for indsendelsen.
7. Mangler, fejl og reklamation
Der tilbydes ikke en frivillig tilfredshedsgaranti eller automatisk tilbagebetaling alene, fordi du er utilfreds med rapportens score, konklusion eller resultat.
Kontakt support hurtigst muligt med rapportreference og en konkret beskrivelse. Vi undersøger tekniske fejl og væsentlige afvigelser og retter, genleverer eller refunderer efter de regler, der gælder for købet. Dine ufravigelige rettigheder som forbruger begrænses ikke af disse vilkår.
8. Ansvarsbegrænsning
EjendomsScore er et beslutningsværktøj. Ejendomshandler, finansiering, leje, drift og markedsforhold indebærer usikkerhed. I det omfang loven tillader det, er vi ikke ansvarlige for indirekte tab, tabt avance, finansieringsafslag eller beslutninger truffet uden selvstændig kontrol. Begrænsningen gælder ikke ved forsæt, grov uagtsomhed eller ansvar, som ikke lovligt kan fraviges.
9. Konto, brugsret og ophør
Kontoen er personlig, og login må ikke deles. Du får en begrænset ret til at bruge rapporten til eget eller din virksomheds beslutningsgrundlag. EjendomsScores metode, design og software må ikke kopieres eller videresælges. Vi kan begrænse adgang ved misbrug eller sikkerhedsrisiko. Du kan anmode om kontosletning fra kontoen.
10. Lovvalg og klager
Aftalen er underlagt dansk ret med respekt for ufravigelige forbrugerregler. Kontakt først office@ejendomsscore.dk, så vi kan forsøge at løse sagen. En forbruger kan derefter undersøge klagemulighederne hos Mæglingsteamet for Forbrugerklager via naevneneshus.dk. Tvister kan også indbringes for de danske domstole.
11. Ændringer
Den version, du accepterede ved købet, gælder for ordren. Fremtidige vilkår kan ændres med virkning for nye køb. Væsentlige ændringer i en løbende aftale varsles særskilt.
12. Virksomhedsoplysninger og kontakt
EjendomScore drives under navnet EJSC ApS af Selskabet af 2026 ApS, CVR 46524098. Aftalen indgås med dette selskab. Adresse: Frueløkke 464, 6200 Aabenraa. Hjemsted: Aabenraa. Kontakt: office@ejendomsscore.dk. Telefon: 71 48 56 89.